KIK-gruppen

I Bakkens Hjerte har vi tilknyttet en specialgruppe ( KIK ) med plads til 10 børn.

Generelt har børnene forskellige udfordringer og diagnoser (GUA - Gennemgribende Udviklingsforstyrrelse(r), Anden).

KIK-gruppen tilbyder tryghed, kendt voksenkontakt og struktur.
Vi har vores egne lokaler, hvor der både er computere, som kan benyttes og et stillerum, hvor man kan trække sig lidt, hvis der er behov for det.
Ydermere prioriterer vi at lave KIK-ture ud af huset, og vi stiler efter at komme med på klubbens kolonier og dette er en mulighed.

Et af de faste mål vi arbejder med i KIK er, at inkludere KIK medlemmerne med resten af klubbens medlemmer.

Alle vores børn er forskellige, og vi prøver så vidt muligt at imødekomme hvert enkelt barns behov.

Vi har et godt og tæt forældresamarbejde, for kunne få det bedste ud af KIK-gruppen.

For mere information omkring KIK gruppen, er I meget velkommen til at kontakte klubben.