Ture og kolonier

Kolonier i ind- og udland

Bakkens Hjerte tager hvert år på ture med overnatninger - populært kaldet at tage på koloni.
For at kunne deltage på Bakkens hjertes kolonier skal man være tilmeldt klubben. Altså enten gå i klubbens FK eller være tilmeldt/registreret i Bakkens hjertes UK.Skituren er i uge 8 og vil ofte være til Østrig, tilmelding til denne tur udkommer allerede i september eller oktober. Man kan deltage på turen når man går i 5. klasse og op efter.I maj måned er der overnatning på børnefestugen, en nat primært for 3. klasserne.

Første uge i skolesommerferien er der en udenlandstur for 5. klasse og op efter. I den første uge tager vi også til Vilde vulkaner, som ligger fra onsdag til fredag, denne tur er mest tiltænkt klubbens FK medlemmer.
I den sidste uge af sommerferien tager klubben på koloni til Ellingelyng.Oktober i uge 42 i efterårsferien tager klubben til Lalandia med de nye4 klasser. Hvis ikke alle pladserne bliver optaget af 4. klasserne, udbyder vi restpladserne til resten af FK. Disse pladser bliver først udbudt, efter at klubben har skrevet ud via facebook, hjemmeside og tabulex.
Når man skal med Bakkens hjerte på tur/koloni gælder reglen : Man er først tilmeldt når man har betalt, det er ikke nok at sige at man gerne vil med, der skal være en indbetaling.

Ture ud af huset

Ture i hverdagen

I bakkens Hjerte har 2 mini busser og en 6 personers bil, dem bruger vi ofte til at tage på små ture.

Disse ture kan blandt andet være til X-jump, Bakken, Ismejeriet, Airtrix, Pangea park, bowling, biografen, klatretur, skøjteture og strandture. Vi tager også ture i tivoli, men ved disse tur tager vi S-toget. Klubben laver også ture til badesøen, hvor vi har mulighed for at gøre det til institutions pris.

Vi er altid friske på at tage på en tur, så hvis der kommer nye gode ideer til nye udflugtsmål forfølger vi dem gerne.